

Modern Classic serien bliver produceret på Gibsons fabrik i Montana, som producerer Gibsons akustiske guitarer. Serien består af klassiske modeller som J45, Songwriter og den gudesmukke Hummingbird, som har tydelige rødder i fortiden og ligner True Vintage serien til forveksling. Modern Classic har dog moderne specifikationer som Grover mekanikker, justeret bracing og hi end pick up systemer. Guitarerne er workhorses, som er skabt til at blive brugt når som helst og hvor som helst. Som Gibson Acoustic Dealer kan du altid få den rette rådgivning hos os, samt den rigtige justering af disse fine guitarer.























